Kære Bitz

Læste ernæringsterapeut i Alt for damerne udtale, at i blandingsprodukter som kærgården og lignende er der masser af transfedtsyrer, og at man derfor hellere skulle vælge smør. Kan det passe?

ukendt

Nej, transfedtsyrer er stort set udryddet i vores fødevarer. Så det skal ikke være begrundelsen. Tværtimod, så er blandingsprodukter nok marginalt sundere, da de indeholder planteolier, der har et højere indhold af de umættede fedtsyrer ift. ren smør, der stort set udelukkende består af mættet fedt. MEN smør og blandingsprodukter bliver aldrig sunde og de indeholder mange kalorier. De bør der derfor begrænses så vidt muligt.

Personligt foretrækker jeg god økologisk smør, der bare smager godt. Det betyder at jeg kan bruge det i mindre mængder end et smagsfattigt produkt.

Bitz
Kære Bitz

Har d.d. læst, at nu er det ikke længere farligt at indtage mættet fedt fra f.eks. kød og mælk. Er dette bare en "and" eller holder den stik?

lise

se mit blog-indlæg her, der kort gør rede for de “nye” resultater.

Bitz
Kære Bitz

kokosolie... én gang til for prins knud... hvorfor er det ikke sundt - det siger alle de "alternative"?

mads

fordi kokosolie består af 95% mættet fedt – dvs. de fedtsyrer som forskning gentagne gange har dokumenteret, øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme. dog er kokosolie nok ikke helt så “slemt” som smør, da det trods alt er vegetabilsk og har en lidt anden fedtsyresammensætning. men sundt eller et helseprodukt, bliver det altså aldrig.

Bitz
Kære Bitz

er det rigtigt at der noget fedt der slanker?

kenneth

nej det er der som udgangspunkt ikke, ”sundt” fedt, dvs. de umættede fedtsyrer, indeholder nemlig den samme mængde kalorier som ”usundt” fedt (mættede fedtsyrer). dog er der noget der tyder på at omega 3-fedtsyrer (fiskeolie) kan give en bedre mæthedsfornemmelse og sågar kan gøre det lettere at tabe fedt på maven, hvis det kombineres med motion. så skru gerne op for indtaget af umættet fedt (især omega-3) fra fisk og planter og samtidig ned for det usunde fra animalske produkter.

Bitz

tilmeld dig mit nyhedsbrev her