Kære Bitz

Hej Bitz. Jeg har med glæde brugt dine ugentlige opskrifter men nu har jeg brug for vegetaropskrifter. Er der nogen bøger du kan anbefale?

RH

Godt spørgsmål – jeg er ret stor fan af Kirsten Rasmussen, som du kan læse mere om på detkaerligekoekken.dk.

Bitz
Kære Bitz

Er en banan om dagen lige så god som en rå gulerod?

Marie

Det kommer an på hvad den skal være god for. Ud fra et slankeperspektiv er guleroden bedst med halvt så mange kalorier som bananen (hhv. 40 og 80 kcal). Guleroden indholder også flere mættende kostfibre.

Både bananer og gulerødder er gode kilder til flere vitaminer og mineraler. Bananer er faktisk en fantastisk kilde til kalium der er essentielt for dit nervesystem. Så igen vil jeg opfordre til at spise varieret, hvilket uden sammenligning er den sundeste strategi. Og her er både gulerødder og bananer gode valg.


Bitz
Kære Bitz

hvad er ulemperne ved at være vegetar?


anette

egentlig ikke så mange, hvis jeg tager de sunde briller på. det er videnskabeligt dokumenteret at vegetarer er sundere og levere længere end os andre, der lidt for ofte spiser lidt for store mængder kød… dog skal man som vegetar være opmærksom på at få nok af følgende 3 ting, som de vi ellers primært får fra kød:

1) protein fra f.eks. bælgfrugter (evt. æg og fisk, hvis man spiser det)

2) jern f.eks. fra grønne grøntsager

3) vitamin B12 – et kosttilskud er bedst

Bitz
Kære Bitz

jeg har hørt flere forskellige udsagn omkring kartofler. kan det passe at kartofler binder fedtet i kroppen. altså er kartofler noget som bør undgås/begrænses hvis jeg ønsker vægttab?


ole

nej, tværtimod. forskning har vist at kartoflen er den fødevarer der mætter mest pr. kalorie, hvilket er nøglen til at vægttab. grunden til at kartoflen fejlagtigt har været i slanke-skammekrogen er indholdet af stivelse, der relativt hurtigt nedbrydes til sukker i kroppen. men det betyder mindre i praksis og kartofler binder ikke fedt.  og så indeholder kartofler kun. halvt så mange kalorier som pasta. så spis du trygt kartofler – også når du vil tabe dig. et ekstra lille fif er kogte afkølede kartofler, hvor noget at stivelse omdannes til fibre, så de mætter endnu bedre for endnu færre kalorier.

Bitz

tilmeld dig mit nyhedsbrev her